LUFTFORURENING

af **Admin** Lør 19 Dec 2009, 23:57

Luftforureningskomponenter (LMP)

Kvælstofoxider (NOx) dvs kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2), dannes ved forbrænding ved høj temperatur.
Hovedkilderne er fossil forbrænding såsom kraftværker og trafik.
Størstedelen emitteres som NO.
Trafikken er det dominerende bidrag.
NO er en relativt uskadelig luftart, mens NO2 kan give luftvejsgener.

Kvælstofdioxid (NO2) dannes for størstedelen i atmosfæren ved en reaktion mellem
kvælstofmonoxid (NO) og ozon (O3).
Reaktionshastigheden er ret hurtig.
Almindeligvis vil der som regel være; mindre O3 end NO;
men allerede i 2 meters højde vil næsten alt NO være omdannet til NO2.
I løbet af nogle timer iltes NO2 i atmosfæren til bl.a. salpetersyre og nitrat,
der kan give anledning til "sur nedbør" og eutroficiering.
NO2 er en giftig luftart, der selv i ret små koncentrationer kan give luftvejsproblemer.
Der er derfor fastsat grænseværdier for hvor meget NO2, der må være i luften.

Ozon (O3) dannes i atmosfæren ved fotokemiske reaktioner (dvs ved påvirkning af sollys)
af kvælstofoxider og organiske gasser. En stor del af de organiske gasser er af naturlig
oprindelse. Hovedkilder er industri og trafik. Størstedelen af den O3, der måles i luften i
Danmark stammer fra kilder undenfor landets grænser. Der er normalt størst koncentrationer
på landet end i bybilledet da O3 nedbrydes af NO fra trafikken.
O3 er en giftig luftart der giver anledning til luftvejsproblemer og skader på plantevækst.
Der er derfor fastsat grænseværdier for hvor meget O3 der må være i luften.

Kulmonoxid (CO) udsendes hovedsageligt fra benzindrevne køretøjer og opvarmningskilder
grundet ufuldstændig forbrænding.
CO nedbrydes meget langsomt i atmosfæren.
CO er en giftig luftart, der i større mængder kan hindre blodets iltoptagelse.
Der er derfor fastsat grænseværdier for hvor meget CO der må være i luften.

Svovldioxid (SO2) dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO2 omdannes til
svovlsyre og sulfat i løbet af ca.et døgn. Omdannelseshastigheden er meget afhængig af
temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til "sur nedbør". I løbet af
de sidste ca. 20 år har afsvovling af brændstof og bedre røg rensning bevirket at SO2 koncentrationen
i luften i danske byer er faldet med omkring en faktor 10.
Svovldioxid kan give anledning til luftvejsproblemer. Der er derfor fastsat grænseværdier for,
hvor meget SO2 der må være i luften.

Partikler mindre end 10 µm (PM10) (10 µm=0.01 mm) stammer fra ophvirvlet jordstøv,
forbrænding og dannes ved oxidering af bl.a. NO2 og SO2.
De mindste partikler (mindre end 1 µm), som dannes under forbrænding og kemiske reaktioner
i atmosfæren menes at være de mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor
usikkerhed om sammenhængen sundhedskader og partikkelstørrelser.
For tiden findes grænseværdier for PM10. Grænseværdierne vil dog sandsynligvis blive skærpet i takt med
kendskabet til små partiklers indflydelse på helbredet.

Benzen findes i benzin; men kan også dannes i motorer grundet dårlig forbrænding.
I løbet af de sidste 10 år er benzenindholdet i benzin blevet nedsat med op til en faktor 10.
Indholdet i atmosfæren er faldet tilsvarende,
Da benzen er kræftfremkaldende er der fastsat grænseværdier for hvor meget
benzen der må være i luften.

Andre organiske forbindelser. Der findes flere andre organiske forbindelser i luften.
Flere af disse dannes ved ufuldstændig forbrænding i motorer og brændeovne/biofyr.
Mange af forbindelserne er kræftfremkaldende og der findes for tiden grænseværdier for hvor meget
der må være af PAH (polycykliske aromatisle hydrocarboner) i luften.

Tungmetaller. Der findes en række tungmetaller i atmosfæren. De udsendes fra bl.a. kulfyrede kraftværker,
affaldsforbrændingsanlæg og industrier. Desuden tungmetaller fra slidtage på motorer og bremsebelægninger.
Flere tungmetaller er giftige selv i små mængder og mange er kræftfremkaldende.
Der findes en EU grænseværdi for bly.
EU er ved at fastlægge "målværdier" (koncentrationer, som så vidt muligt ikke må overskrides)
for nikkel, arsen, cadmium og kviksølv.
WHO har fastsat vejledende grænser for flere tungmetaller.

Organisk- (OC) og totalkulstof (TC). Måles i partikler. Der skelnes mellem en organisk bundet kulstof (OC) og
elemtært (rent) kulstof (EC) udfra den temperatur det nedbrydes ved.
OC indeholder en række komplicerede forbindelset (PAH'er), hvoraf flere er kræftfremkaldende.
EC er for en stor del sod. Både OC og EC stammer fra ufuldstændig forbrænding.
Kilderne kan være brændeovne og trafik. I bybilledet er dieselbiler den dominerende kilde til EC.